Nyt i februar 2020

Andelsselskabet Dalbybugten A.m.b.a.

CVR-nummer 14 49 30

Et nyt år er i fuld gang og en ny sæson venter med de opgaver der nu engang er.

Bestyrelsen planlægger pt. bestyrelsesmøde for godkendelse af regnskab og det nye budget, samt planlægning af den ordinære generalforsamling.

Lokalerne i Hjallese forsamlingshus har vores kasser Agnes bestilt til den 22. april. Tidspunktet vil blive oplyst efter bestyrelsesmødet.

Vinteren har til nu sparet os for storme, til gavn for diget, hvilket er helt fint idet vi har fået afslag på sandskrab af myndighederne. MEN der arbejdes videre med løsninger til vedligeholdelse af diget.

Vejene i området er som altid et problem! Men jeg mener det går fremad på en markvej og erfaringerne herfra vil blive brugt på den næste markvej. (Den der viger fra Flaskevej) Stamvejen der er offentlig vej vil jeg forsøge at ”presse” Kerteminde kommune til at vedligeholde bedre.

Indkaldelse til generalforsamling og opkrævning af kontingent/vand mm. kommer i brev til alle. Regnskab/budget samt forslag til behandling på generalforsamling kommer på hjemmesiden. HUSK at kigge derpå, der kommer ting der, der er informative.

Som formand er jeg på valg og jeg har pt. ikke endeligt besluttet om jeg tager ”en fuld vagt”.  Jeg ser et` problem for konstruktivt og godt samarbejde i bestyrelsen og vil lige se tiden an inden jeg beslutter mig.

Der er flere opgaver i gang som skal løses, så som vandspild, veje osv.

Det koster at have tingene i orden og det betyder Amba skal have flere penge i kassen, også til når ”katastrofen” sker ved skade på diget, en forøgelse af kontingent og dige bidrag er et must. Det er en del af mine overvejelser.

Jeg ser frem til den kommende sommer og håber den bliver solrig (på alle måder) og alle får dejlige feriedage i Dalby bugten.

Venlig hilsen

Eddie Rasmussen

Formand Amba