2015 marts Fra Digemødet

Hej alle sammen                                                                                 Odense den 1. Marts 2015

Ved sidste års generalforsamling, hvor der blev drøftet dige, blev der nedsat et digeudvalg til samarbejde med bestyrelsen. Der skulle undersøges de muligheder, der var for en forstærkning og forhøjelse af diget, som der på generalforsamlingen var et flertal for.
I samarbejde med Ingeniør Morten Rosbæk er vi nu klar med en præsentation af forslag til forbedring af dige og sikring af sommerhusområdet, imod de i fremtiden, øgede vandstandsstigninger og kraftige storme, som kan/vil medføre oversvømmelse.
Vi fremsender jer vedlagt en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling, hvor Ing. Morten Rosbæk vil præsentere materialet og samtidig fremlægge de analyser og beregninger, der danner grundlaget for projektet.

Efter præsentationen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, så alle dermed føler sig velinformeret, inden der træffes en endegyldig afgørelse.

Vi ser frem til at se jer alle til mødet

Med venlig hilsen

Bestyrelsen